Logo: Emballering, link til forsidenLogo: Emballering, link til forsiden
Emballering
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Emballering > Klassifikation

Klassifikation

 

Klasseinddelingen er som anbefalet af De Forenede Nationers Ekspertkomitè for farligt gods i dokument:

ST/SG/AC. 10/1/Rev. 20.

Transport of Dangerous Goods,
Recommendations of the Committee of Experts on the Transport of Dangerous Goods (UN-listen).
UN-listen omfatter på nuværende tidspunkt lidt over 3000 numre.

Klasse 1: Eksplosivt gods
Klasse 2: Gasser
Klasse 3: Antændelige væsker
Klasse 4: Antændelige faste stoffer
Klasse 5: Oxiderende stoffer
Klasse 6: Giftige stoffer og smittefarlige stoffer
Klasse 7: Radioaktive stoffer
Klasse 8: Ætsende stoffer
Klasse 9: Forskellige farlige stoffer og genstande

Klasse 1: Eksplosivt gods

Klasse 1 er undergivet særlige regler for transport. Foruden ammunition og andre artikler, hvor eksplosiviteten udgør en del af funktionen, omfatter klasse 1 også gods, som indebærer en eksplosionsrisiko, f.eks. visse kemikalier.

Denne klasse adskiller sig også fra de øvrige transportfareklasser derved at pakkemetoden - og dermed også emballagen - indgår som en del af klassificeringskriteriet, fordi pakningen har afgørende betydning for den risiko, godset frembyder under transporten.

Foruden de nedenfor viste underklasser er gods i klasse 1 også inddelt efter forligelighed, som man skal tage hensyn til ved stuvningen, det er f.eks. ikke umiddelbart tilladt at pakke klasse 1-gods i fragtcontainere.

Underklasse 1.1: Stoffer og genstande, der medfører risiko for masseeksplosion.
Underklasse 1.2: Stoffer og genstande, der uden at medføre risiko for masseeksplosion medfører udslyngningsrisiko.
Underklasse 1.3: Stoffer og genstande, der uden at medføre risiko for masseeksplosion medfører risiko for brand samt desuden enten en vis eksplosionsrisiko, en vis udslyngningsrisiko eller begge dele.
Underklasse 1.4: Stoffer og genstande, der ikke medfører nogen risiko af betydning.
Underklasse 1.5: Meget lidt følsomme stoffer, som kan medføre risiko for masseeksplosion.
Underklasse 1.6: Ekstremt lidt følsomme stoffer, som ikke frembyder fare for masseeksplosion.

Klasse 2: Gasser

Luftarter, der er omfattet af farlighedskriteriet, kan inddeles dels efter deres fysisk-kemiske egenskaber, dels efter de andre risici, de frembyder.

Stoffer og genstande i klasse 2 underopdeles som følger:

1. Komprimerede gasser: Gasser med kritisk temperatur under 20°C;
2. Fordråbede gasser: Gasser med kritisk temperatur på 20°C eller derover;
3. Kølede, fordråbede gasser: Gasser, der, når de transporteres, er delvis væskeformige p.g.a. deres lave temperatur;
4. Under tryk opløste gasser: Gasser, der, når de transporteres, opløses i et opløsningsmiddel:
5. Aerosolbeholdere og beholdere, små, der indeholder gas (gaspatroner);
6. Andre genstande, der indeholder gas under tryk;
7. Gasser, der ikke er under tryk, og er undergivet særlige krav (gasprøver);
8. Tomme beholdere og tomme tanke.

Stoffer og genstande, klassificeret under de forskellige numre i randnr. 2201, henføres til een af følgende grupper efter deres fareegenskaber, som følger 1):

A = kvælende
O = oxiderende
F = brandfarlig
T = giftig
TF = giftig, brandfarlig
TC = giftig, ætsende
TO = giftig, oxiderende
TFC = giftig, brandfarlig, ætsende
TOC = giftig, oxiderende, ætsende

For gasser og gasblandinger, der i henhold til kriterierne frembyder fareegenskaber svarende til mere end een gruppe, går de grupper, der betegnes med bogstav T, frem for alle andre grupper.

De grupper, der betegnes med bogstav F, går forud for de grupper, der betegnes med bogstav A eller O.

1) FN’s anbefalinger for Transport af Farligt Gods, og i reglerne for fly- og søtransport af farligt gods (IMDG- hhv. ICAO-TI) henføres gasser til een af følgende 3 grupper, baseret på den primære risiko:

2.1: Brandfarlige gasser (svarende til de grupper, der betegnes med F):
2.2: Ikke-brandfarlige, ikke-giftige gasser (svarende til de grupper, der betegnes med A eller O):
2.3: Giftige gasser (svarende til de grupper, der betegnes med T (dvs. T, TF, TC, TO, TFC og TOC)).

  Klasse 3 - Brandfarlige væsker

 Kriterier

 Klasse 3 omfatter stoffer samt genstande, der indeholder stoffer i denne klasse, som:

- er væsker i henhold til (a) i definitionen i 1.2.1 for "væske",

- har et damptryk ved 50ºC på højst 300 kPa (3 bar), og som ikke er fuldstændigt gas-formige ved 20ºC og et standardtryk på 101,3 kPa, og

- har et flammepunkt på højst 61ºC (mht. den relevante prøvning, se 2.3.3.1).

Til klasse 3 hører også væsker og faste stoffer i smeltet tilstand med et flammepunkt over 61ºC, som afleveres til transport eller transporteres ved en temperatur på eller over deres flammepunkt. Disse stoffer klassificeres under UN 3256.

Til klasse 3 hører også flydende desensibiliserede eksplosivstoffer. Flydende desensibilise-rede eksplosivstoffer er eksplosive stoffer, som er opløst eller suspenderet i vand eller i andre væsker, således at de danner en homogen flydende blanding for at undertrykke deres eksplo-sive egenskaber. I tabel A i kapitel 3.2 er dette betegnelserne med UN 1204, 2059, 3064, 3343 og 3357.

Anm. 1: Ikke-giftige og ikke-ætsende stoffer med et flammepunkt på over 35ºC, som ikke kan opretholde en selvstændig forbrænding i henhold til de i "Manual of Tests and Criteria", del III, underafsnit 32.5.2, anførte kriterier, hører ikke til klasse 3. Hvis disse stoffer imidlertid er opvarmet til eller over deres flammepunkt, når de modtages til transport og transporteres, hører de til klasse 3.

Anm. 2: Afvigende fra 2.2.3.1.1 hører dieselolie, gasolie og let fyringsolie med et flam-mepunkt over 61ºC men højst 100ºC dog til UN 1202 i klasse 3.

 Anm. 3: Væsker, der er meget giftige ved indånding, og med et flammepunkt under 23ºC, samt giftige stoffer med et flammepunkt på 23ºC eller derover, hører til klasse 6.1 (se 2.2.61.1).

 Anm. 4: Brandfarlige væsker og præparater, der anvendes som pesticider, og som er meget giftige, giftige eller mindre giftige, og som har et flammepunkt på 23ºC eller derover, hører til klasse 6.1 (se 2.2.61.1).

Anm. 5: Ætsende væsker med et flammepunkt på 23ºC eller derover hører til klasse 8 (se 2.2.8.1).

 

Anm. 6: UN 2734 AMINER, FLYDENDE, ÆTSENDE, BRANDFARLIGE, N.O.S., UN 2734 POLYAMINER, FLYDENDE, ÆTSENDE, BRANDFARLIGE, N.O.S. og UN 2920 ÆTSENDE VÆSKE, BRANDFARLIG, N.O.S., meget ætsende med et kogepunkt eller begyndelseskogepunkt på over 35ºC, er stoffer i klasse 8 (se 2.2.8.1).

Stoffer og genstande i klasse 3 inddeles på følgende måde:

 

Stoffer og genstande hørende til klasse 3 er opført i tabel A i kapitel 3.2. Stoffer og genstan-de, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, skal henføres til den relevante beteg-nelse i 2.2.3.3 og den relevante emballagegruppe i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Brandfarlige væsker skal på grundlag af den fare, som de udgør under transpor-ten, henføres til en af følgende emballagegrupper:

 Emballagegruppe I:

Meget farlige stoffer:  brandfarlige væsker med et kogepunkt eller be-gyndelseskogepunkt på højst 35ºC og brandfarlige væsker med etflammepunkt under 23ºC, som enten er meget giftige ifølge kriterierne i2.2.61.1 eller er stærkt ætsende ifølge kriterierne i 2.2.8.1.

Emballagegruppe II:

Farlige stoffer: brandfarlige væsker med et flammepunkt under 23ºC,som ikke hører til emballagegruppe I, med undtagelse af stoffer, somfalder ind under 2.2.3.1.4

Emballagegruppe III:

Mindre farlige stoffer: brandfarlige væsker med et flammepunkt mellem23ºC og 61ºC (begge værdier inklusive) samt stoffer, som falder indunder 2.2.3.1.4.

 

 Klasse 4.1 - Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og faste desensibilisere-de eksplosivstoffer

Kriterier

Klasse 4.1 omfatter brandfarlige stoffer og genstande, desensibiliserede eksplosivstoffer, som er faste stoffer i henhold til (a) i definitionen i 1.2.1 for "fast stof", samt selvnedbryden-de flydende og faste stoffer.

Til klasse 4.1 henføres:


- brandfarlige faste stoffer og genstande (se 2.2.41.1.3 - 2.2.41.1.8),
- selvnedbrydende faste stoffer eller væsker, (se 2.2.41.1.9 - 2.2.41.1.17),
- desensibiliserede eksplosivstoffer (se 2.2.41.1.18), og
- stoffer beslægtet med selvnedbrydende stoffer (se 2.2.41.1.19).

Stoffer og genstande i klasse 4.1 inddeles på følgende måde:

F Brandfarlige faste stoffer uden sekundære farer:

F1 Organiske stoffer
F2 Organiske stoffer, smeltede
F3 Uorganiske stoffer.

FO Brandfarlige faste stoffer, oxiderende.

FT Brandfarlige faste stoffer, giftige:

FT1 Organiske stoffer, brandfarlige, giftige
FT2 Uorganiske stoffer, brandfarlige, giftige.

FC Brandfarlige faste stoffer, ætsende:

FC1 Organiske stoffer, brandfarlige, ætsende
FC2 Uorganiske stoffer, brandfarlige, ætsende.

D Faste desensibiliserede eksplosivstoffer uden sekundære farer.

DT Faste desensibiliserede eksplosivstoffer, giftige.

SR Selvnedbrydende stoffer:

SR1 Stoffer, som ikke kræver temperaturkontrol
SR2 Stoffer, som kræver temperaturkontrol.

4.2 - Selvantændelige stoffer

Kriterier

Klasse 4.2 omfatter:

- pyrofore stoffer, som er stoffer, herunder blandinger og opløsninger (flydende eller fa-ste), som selv i små mængder inden for 5 minutter selvantænder ved kontakt med luft; disse stoffer er de lettest selvantændelige i klasse 4.2, og

- selvopvarmende stoffer og genstande, som er stoffer og genstande, herunder blandin-ger og opløsninger, som ved kontakt med luft og uden energitilførsel udvikler varme. Disse stoffer er kun selvantændelige i større mængder (flere kilogram) og efter længe-re tids forløb (timer eller dage).

Stoffer og genstande i klasse 4.2 inddeles på følgende måde:

S Selvantændelige stoffer uden sekundære farer:

S1 Organiske væsker
S2 Organiske faste stoffer
S3 Uorganiske væsker
S4 Uorganiske faste stoffer.

SW Selvantændelige stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand.

SO Selvantændelige stoffer, oxiderende.

ST Selvantændelige stoffer, giftige:

ST1 Organiske væsker, giftige
ST2 Organiske faste stoffer, giftige
ST3 Uorganiske væsker, giftige
ST4 Uorganiske faste stoffer, giftige.

SC Selvantændelige stoffer, ætsende:

SC1 Organiske væsker, ætsende
SC2 Organiske faste stoffer, ætsende
SC3 Uorganiske væsker, ætsende
SC4 Uorganiske faste stoffer, ætsende.

Henføring til emballagegrupper

Stoffer og genstande, der er henført til de forskellige betegnelser anført i tabel A i kapitel 3.2, skal på grundlag af de i Manual of Tests and Criteria, del III, afsnit 33.3 angivne prøv-ningsmetoder henføres til henholdsvis emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

(a) Selvantændelige (pyrofore) stoffer skal henføres til emballagegruppe I.

(b) Selvopvarmende stoffer og genstande, hvor der i en prøveterning med en kantlængde på 2,5 cm ved en forsøgstemperatur på 140ºC inden for 24 timer sker en selvantændel-se eller en temperaturstigning til over 200ºC, skal henføres til emballagegruppe II. Stoffer med en selvantændelsestemperatur på over 50ºC ved et volumen på 450 liter skal ikke henføres til emballagegruppe II.

(c) Svagt selvopvarmende stoffer, hvor der i en prøveterning med en kantlængde på 2,5 cm ikke optræder de under (b) nævnte fænomener under de dér nævnte betingelser, men hvor der i en prøveterning med en kantlængde på 10 cm ved en forsøgstemperatur på 140ºC inden for 24 timer opstår en selvantændelse eller en temperaturstigning til over 200ºC, skal henføres til emballagegruppe III.

4.3 - Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand Kriterier

Klasse 4.3 omfatter stoffer, som ved reaktion med vand udvikler brandfarlige gasser, der kan danne eksplosive blandinger med luft, samt genstande, der indeholder sådanne stoffer.

Stoffer og genstande i klasse 4.3 inddeles på følgende måde:

W Stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, uden sekundære farer, samt genstande, der indeholder sådanne stoffer:

W1 Væsker
W2 Faste stoffer
W3 Genstande.

WF1 Væsker, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, brandfarlige.

WF2 Faste stoffer, som udvikler brandfarlige gasser i kontakt med vand, brandfarlige.

WS Faste stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, selvantænde-lige.

WO Faste stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, oxiderende.

WT Stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, giftige:

WT1 Væsker
WT2 Faste stoffer.

WC Stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, ætsende:

WC1 Væsker
WC2 Faste stoffer.

WFC Stoffer, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, brandfarlige, æt-sende. Egenskaber

Visse stoffer kan, når de kommer i kontakt med vand, udvikle brandfarlige gasser, som med luft kan danne eksplosive blandinger. Sådanne blandinger kan let antændes af almindelige tændkilder, såsom åben ild, gnister fra håndværktøj eller ubeskyttede glødepærer. De tryk-bølger og flammer, som derved opstår, kan være farlige for mennesker og miljøet. Prøv-ningsmetoden, som omtales i 2.2.43.1.4, anvendes for at fastslå, om et stofs reaktion med vand medfører udviklingen af en farlig mængde muligt antændelige gasser. Denne prøv-ningsmetode må ikke anvendes på pyrofore stoffer. Henføring til emballagegrupper

Stoffer og genstande, som er henført til de forskellige betegnelser i tabel A i kapitel 3.2, skal på grundlag af den i Manual of Tests and Criteria, del III, afsnit 33.4 angivne prøvingsmeto-de henføres til emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

(a) Stoffet henføres til emballagegruppe I, hvis det ved stuetemperatur reagerer kraftigt med vand, og den udviklede gas generelt selvantænder, eller hvis det ved stuetempera-tur let reagerer med vand, og udviklingshastigheden af den brandfarlige gas er mindst 10 liter pr. kg stof inden for et minut når som helst under prøvningen.

(b) Stoffet henføres til emballagegruppe II, hvis det ved stuetemperatur let reagerer med vand, og udviklingshastigheden af den brandfarlige gas er mindst 20 liter pr. kg stof pr. time, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegrupe I.

(c) Stoffet henføres til emballagegruppe III, hvis det ved stuetemperatur reagerer lang-somt med vand, og udviklingshastigheden af den brandfarlige gas er mindst 1 liter pr. kg stof pr. time, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegrupe I eller II.5.1 - Oxiderende stoffer

Klasse 5.1 - Oxiderende stoffer

Kriterier

Klasse 5.1 omfatter stoffer, der, selv om de ikke i sig selv nødvendigvis er brændbare, gene-relt ved afgivelse af oxygen (ilt) kan forårsage en brand eller kan nære andre stoffers brand, samt genstande, der indeholder sådanne stoffer.

Stoffer og genstande i klasse 5.1 inddeles på følgende måde:

O Oxiderende stoffer uden sekundære farer samt genstande, der indeholder sådanne stof-fer:

O1 væsker
O2 faste stoffer
O3 genstande.

OF Oxiderende faste stoffer, brandfarlige.

OS Oxiderende faste stoffer, selvopvarmende.

OW Oxiderende faste stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand.

OT Oxiderende stoffer, giftige:

OT1 væsker
OT2 faste stoffer.

OC Oxiderende stoffer, ætsende:

OC1 væsker
OC2 faste stoffer.

OTC Oxiderende stoffer, giftige, ætsende.

Oxiderende faste stoffer

Klassificering

Når oxiderende faste stoffer, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til en af samlebetegnelserne i 2.2.51.3 på grundlag af prøvningsmetoden i Manual of Tests and Criteria, del III, underafsnit 34.4.1, gælder følgende kriterier:

Et fast stof henføres til klasse 5.1, når det i en blanding med cellulose i masseforholdet 4:1 eller 1:1 antænder eller brænder eller udviser en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 3:7. Henføring til emballagegruppe

Oxiderende faste stoffer under de enkelte betegnelser i tabel A i kapitel 3.2 skal på grundlag af den i Manual of Tests and Criteria, del III, underafsnit 34.4.1 angivne prøvemetode hen-føres til henholdsvis emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

(a) Stoffet henføres til emballagegruppe I, hvis det i en blanding med cellulose i masse-forholdet 4:1 eller 1:1 udviser en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 3:2.

(b) Stoffet henføres til emballagegruppe II, hvis det i en blanding med cellulose i masse-forholdet 4:1 eller 1:1 udviser en tilsvarende eller en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 2:3, og det ikke opfyl-der ovennævnte kriterier for emballagegruppe I.

(c) Stoffet henføres til emballagegruppe III, hvis det i en blanding med cellulose i masse-forholdet 4:1 eller 1:1 udviser en tilsvarende eller en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 3:7, og det ikke opfyl-der ovennævnte kriterier for emballagegruppe I eller II.

  Oxiderende væsker

Klassificering

Såfremt stoffer og genstande, der ikke er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til en af samlebetegnelserne i 2.2.51.3 på grundlag af prøvningsmetoden i Manual of Tests and Criteria, del III, underafsnit 34.4.2, gælder følgende kriterier:

En væske henføres til klasse 5.1, når den i en blanding med cellulose i masseforholdet 1:1 udviser en trykstigning på 2070 kPa eller mere og udviser en gennemsnitligt kortere trykstigningstid end en blanding af 65% vandig salpetersyre og cellulose i masseforholdet 1:1. Henføring til emballagegruppe

Oxiderende væsker, der er henført til de enkelte betegnelser i tabel A i kapitel 3.2 skal på grundlag af den i Manual of Tests and Criteria, del III, underafsnit 34.4.2 angivne prøv-ningsmetode henføres til emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

(a) Stoffet henføres til emballagegruppe I, hvis det i en blanding med cellulose i masse-forholdet 1:1 spontant antænder eller udviser en gennemsnitlig kortere trykstigningstid end en blanding af 50% perchlorsyre og cellulose i masseforholdet 1:1.

(b) Stoffet henføres til emballagegruppe II, hvis det i en blanding med cellulose i masse-forholdet 1:1 udviser en tilsvarende eller gennemsnitlig kortere trykstigningstid end en blanding af 40% vandig opløsning af natriumchlorat og cellulose i masseforholdet 1:1, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegruppe I.

(c) Stoffet henføres til emballagegruppe III, hvis det i en blanding med cellulose i masse-forholdet 1:1 udviser en tilsvarende eller gennemsnitlig kortere trykstigningstid end en blanding af 50% vandig opløsning af salpetersyre og cellulose i masseforholdet 1:1, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegruppe I eller II.

  Klasse 5.2 - Organiske peroxider

Kriterier

Klasse 5.2 omfatter organiske peroxider og præparationer af organiske peroxider.

Stoffer og genstande i klasse 5.2 inddeles på følgende måde:

P1 Organiske peroxider, for hvilke temperaturkontrol ikke er nødvendig.
P2 Organiske peroxider, for hvilke temperaturkontrol er nødvendig.
Definition

Organiske peroxider er organiske stoffer, der indeholder den bivalente -O-O-struktur, og som kan anses som derivater af hydrogenperoxid, i hvilken et hydrogenatom eller begge hydrogenatomer er erstattet af organiske radikaler.

Egenskaber

Organiske peroxider kan dekomponere eksotermt ved normale eller forhøjede temperaturer. Dekompositionen kan udløses af varme, kontakt med urenheder (f.eks. syrer, tungmetalfor-bindelser og aminer), friktion eller stød. Dekompositionshastigheden tiltager med temperatu-ren og afhænger af sammensætningen af præparationen af organiske peroxider. Dekomposi-tionen kan medføre udvikling af skadelige eller brandfarlige gasser eller dampe. Temperatu-ren skal overvåges under transport af visse organiske peroxider. Nogle organiske peroxider kan dekomponere eksplosivt, især under indeslutning. Denne egenskab kan ændres ved til-sætning af fortyndingsmidler eller ved anvendelse af egnede emballager. Nogle organiske peroxider brænder kraftigt. Det skal undgås, at organiske peroxider kommer i berøring med øjnene. Visse organiske peroxider forårsager allerede efter kortvarig berøring alvorlige horn-hindeskader eller hudætsninger.

Anm.: Prøvningsmetoder til bestemmelse af organiseroxi flamnkt findes i "Manual of Tests aniteridel Iafsni.4. Dganiske peroxider kan reagere voldsomt

 opvarmningbefales det, at prøvninger til bmmels flamnkt kdføred en lille stofmængde, jf. beskrivelsen i ISO 3679:19

  6.1 - Giftige stoffer

Kriterier

Klasse 6.1 omfatter giftige stoffer, hvorom det erfaringsmæssigt vides eller efter dyreforsøg må antages, at de i relativt små mængder ved en enkelt eller kortvarig påvirkning, kan skade menneskers helbred eller medføre døden som følge af indånding, optagelse gennem huden eller indtagelse gennem munden.

Stoffer i klasse 6.1 inddeles på følgende måde:

T Giftige stoffer uden sekundære farer:

T1 Organiske væsker
T2 Organiske faste stoffer
T3 Metalorganiske stoffer
T4 Uorganiske væsker
T5 Uorganiske faste stoffer
T6 Pesticider, væsker
T7 Pesticider, faste stoffer
T8 Prøver
T9 Andre giftige stoffer.

TF Giftige stoffer, brandfarlige:

TF1 Væsker
TF2 Væsker, der anvendes som pesticider
TF3 Faste stoffer.

TS Giftige faste stoffer, selvopvarmende.

TW Giftige stoffer, der danner brandfarlige gasser ved kontakt med vand:

TW1 Væsker
TW2 Faste stoffer.

TO Giftige stoffer, oxiderende:

TO1 Væsker
TO2 Faste stoffer.

TC Giftige stoffer, ætsende:

TC1 Organiske væsker
TC2 Organiske faste stoffer
TC3 Uorganiske væsker
TC4 Uorganiske faste stoffer.

TFC Giftige stoffer, brandfarlige, ætsende. Klassificering og henføring til emballagegruppe

 Stofferne i klasse 6.1 skal på grundlag af den fare, som de udgør under transporten, henføres til en af følgende emballagegrupper:

Emballagegruppe I: meget giftige stoffer

Emballagegruppe II: giftige stoffer

Emballagegruppe III: mindre giftige stoffer.

 Såfremt der ikke foreligger erfaringer fra virkninger på mennesker, skal giftigheden vurderes på grundlag af undersøgelser fra dyreforsøg efter nedenstående tabel:

 

 

                     Em-        Giftighed ved indta-             Giftighed ved      Giftighed ved  
                    ballage-  gelse gennem munden         optagelse gen-   indånding af
                   gruppe                                                  nem huden          støv og tåge

                                      LD50 (mg/ kg)                    LD50 (mg/kg)       LC50 (mg/liter)

Meget giftigt     I           <­ 5                                      <= 40                      <= 0,5
Giftigt               II          > 5-50                                   > 40 – 200             >  0,5 - 2
Mindre giftigt   III a)    faste stoffer: > 50 - 200
                                      væsker:         >5 0 – 500       >200-1000            > 2-10

a) Tåregasstoffer henføres til emballagegruppe II, selv om data for deres giftighed svarer til kterierne for emballagegruppe III.

Giftighed ved indånding af dampe

Væsker, som afgiver giftige dampe, skal henføres til følgende grupper, hvor bogstavet "V" angiver den mættede dampkoncentration (flygtighed) (i ml/m3 luft) ved 20°C og standardat-mosfæretryk:

                         

                     Emballagegruppe  

Meget giftig          I                       hvor V>= 10 LC50 og LC50 <=1000 ml/m3 
Giftig                    II                      hvor V>= 10 LC50 og LC50 <=3000 ml/m3
                                                      og kriterierne for emballagegruppe I ikke er op-
                                                      fyldt
Mindre giftig        III a)                hvor V>= 1/5 LC50 og LC50<=5000ml /m3
                                                     og kriterierne for emballagegrupperne I 
                                                     og II ikke er opfyldt 

                     

 

a) Tåregasstoffer henføres til emballagegruppe II, selv om data for deres giftighed svarer til kri-terierne for emballagegruppe III.

Klasse 6.2 - Smittefarlige stoffer

Kriterier

Klasse 6.2 omfatter smittefarlige stoffer. Smittefarlige stoffer er stoffer, om hvilke det vides eller formodes, at de indeholder patogener. Patogener er defineret som mikroorganismer (herunder bakterier, vira, rickettsia, parasitter og svampe) eller rekombinerede mikroorgan-simer (hybrider eller mutanter), om hvilke det vides eller formodes, at de fremkalder smit-somme sygdomme hos mennesker og dyr.

Vira, mikroorganismer og genstande, der indeholder vira og mikroorganismer, skal henføres til denne klasse.

Anm. 1: Ovennævnte stoffer er ikke omfattet af bestemmelserne for denne klasse, hvis det er usandsynligt, at de kan fremkalde sygdomme i mennesker eller dyr. I2 Smittefarlige stoffer, kun farlige for dyr

 Anm. 2: Smittefarlige stoffer er kun omfattet af bestemmelserne for denne klasse, hvis de kan overføre sygdomme til mennesker og dyr, som udsættes for disse stoffer.

 Anm. 3: Genetisk modificerede mikroorganismer og organismer, biologiske produkter, diagnostiske prøver og inficerede, levende dyr skal henføres til denne klasse, hvis de opfylder bestemmelserne for denne klasse.

Anm. 4: Toksiner fra planter, dyr eller bakterier, som ikke indeholder smittefarlige stof-fer eller organismer, og som ikke er indeholdt i dem, hører til klasse 6.1, UN 3172. 2.2.62.1.2

Stofferne hørende til klasse 6.2 er opdelt på følgende måde:

I1 Smittefarlige stoffer, farlige for mennesker.
I2 Smittefarlige stoffer, kun farlige for dyr.
I3 Klinisk affald.
I4 Diagnostiske prøver Definitioner og klassificering Smittefarlige stoffer skal, såfremt de tilhører én af de tre risikogrupper, som er baseret på de kriterier, der er udviklet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og offentliggjort i Labo-ratory Biosafety, Second Edition (1993), henføres til klasse 6.2, UN 2814 eller UN 2900. En risikogruppe er karakteriseret ved organismens patogene virkning, hvordan og hvor relativt let smitten overføres, hvor stor risikoen er for såvel enkeltpersoner og for befolkningen gene-relt, samt om der findes en effektiv behandling eller forebyggelse mod sygdommen.

Klasse 7 - Radioaktive stoffer

Definition af klasse 7 Radioaktive stoffer er stoffer, som indeholder radionuklider, for hvilke såvel aktivitetskon-centrationen som den samlede aktivitet pr. forsendelse overstiger de i 2.2.7.7.2.1 - 2.2.7.7.2.6 nævnte værdier.

Følgende radioaktive stoffer er ikke omfattet af klasse 7 ved anvendelse af ADR:

(a) Radioaktive stoffer, som er en integreret bestanddel af transportmidlerne.

(b) Radioaktive stoffer, som flyttes inden for anlæg, i hvilke der gælder egnede sikker-hedsforskrifter, og hvor flytningen ikke sker på offentlige veje eller jernbaner.

(c) Radioaktive stoffer, som er blevet implanteret eller inkorporeret i personer eller levende dyr til diagnostiske eller terapeutiske formål.

(d) Radioaktive stoffer i forbrugsprodukter, som er blevet forskriftsmæssigt godkendt, og som sælges til slutbruger.

(e) Naturlige stoffer og malme, som indeholder i naturen forekommende radionuklider, hvor det ikke er hensigten at bearbejde disse radionuklider til brug, forudsat at disse stoffers aktivitetskoncentration ikke overstiger de værdier, som er nævnt i 2.2.7.7.2, multipliceret med 10.

Definitioner og forklaringer A1 og A2 : A1 er den i tabel 2.2.7.7.2.1 nævnte eller ifølge 2.2.7.7.2 afledte aktivitetsværdi for radioak-tive stoffer i speciel form, som anvendes til bestemmelse af aktivitetsgrænseværdien i ADR. A2 er den i tabel 2.2.7.7.2.1 nævnte eller ifølge 2.2.7.7.2 afledte aktivitetsværdi for radioak-tive stoffer, undtaget radioaktive stoffer i speciel form, som anvendes til bestemmelse af aktivitetsgrænseværdien i ADR. Afgrænsningssystem (eng.: confinement system): Den af konstruktøren fastsatte og af den kompetente myndighed godkendte anordning af fissilt stof og emballagedele, som er fastsat for at overholde kritikalitetssikkerheden. Alfa-aktive stoffer med lav toksicitet: Naturligt uran, udarmet uran, naturligt thorium, uran-235 eller uran-238, thorium-232 samt thorium-228 og thorium-230, når de findes i malme og i fysiske eller i kemiske koncentrationer af disse malme, eller alfa-aktive stoffer med en halveringstid på under 10 døgn.

 

 Containere:

 En lille container er en container, hvor enten ethvert af de udvendige mål er mindre end 1,5 m, eller det indre volumen højst er på 3 m3.

En storcontainer er en container, som ikke er en lille container ifølge definitionen i dette underafsnit.

Emballage: For transport af radioaktive stoffer den samlede helhed af alle de konstrukti-onsdele, der er nødvendige for den fuldstændige indeslutning af det radioaktive indhold. Emballagen kan således bestå af en eller flere beholdere, absorberende materiale, afstands-holdere, strålingsafskærmninger, indretninger til påfyldning, tømning, ventilation og trykud-ligning, apparater til køling, absorption af mekaniske stød, håndtering, fastgørelse og varme-isolering samt indbyggede betjeningsanordninger. Emballagen kan være en kasse, en tromle eller en lignende beholder, eller det kan også være en container, en tank eller en mellemstor bulkcontainer (IBC). Anm.: Mht. emballager til andet farligt gods,

se definitionen i 1.2.1. 8 - Ætsende stoffer

Kriterier

Klasse 8 omfatter stoffer og genstande indeholdende stoffer, der ved kemisk reaktion ved berøring angriber hudens eller slimhindernes epitelvæv eller ved spild kan beskadige eller ødelægge andet gods eller transportmidler. Til denne klasse hører også stoffer, der først ved kontakt med vand danner ætsende væsker, eller som danner ætsende dampe eller tåge i for-bindelse med den naturlige fugtighed i luften.

Stoffer og genstande i klasse 8 inddeles på følgende måde:

C1-C10 Ætsende stoffer uden sekundære farer:

C1-C4 Sure stoffer:

C1 uorganiske væsker
C2 uorganiske faste stoffer
C3 organiske væsker
C4 organiske faste stoffer.

C5-C8 Basiske stoffer:

C5 uorganiske væsker
C6 uorganiske faste stoffer
C7 organiske væsker
C8 organiske faste stoffer.

C9-C10 Andre ætsende stoffer:

C9 væsker
C10 faste stoffer.

C11 Genstande.

CF Ætsende stoffer, brandfarlige:

CF1 væsker
CF2 faste stoffer.

CS Ætsende stoffer, selvopvarmende:

CS1 væske
CS2 faste stoffer.

CW Ætsende stoffer, som danner brandfarlige gasser ved kontakt med vand:

CW1 væsker
CW2 faste stoffer.

CO Ætsende stoffer, oxiderende:

CO1 væsker
CO2 faste stoffer.

CT Ætsende stoffer, giftige:

CT1 væsker
CT2 faste stoffer.

CFT Ætsende væsker, brandfarlige, giftige.

COT Ætsende stoffer, oxiderende, giftige. Klassificering og henføring til emballagegruppe

Stofferne i klasse 8 skal på grundlag af den fare, som de udgør under transporten, henføres til en af følgende tre emballagegrupper:

Emballagegruppe I: stærkt ætsende stoffer,
Emballagegruppe II: ætsende stoffer, eller
Emballagegruppe III: svagt ætsende stoffer.

Stoffer og genstande i klasse 8 er opført i tabel A i kapitel 3.2. Henføring af stoffer til embal-lagegrupperne I, II og III er foretaget på grundlag af erfaringer under iagttagelse af yderlige-re faktorer som fare ved indånding (se 2.2.8.1.5) og stoffernes reaktionsevne ved kontakt med vand (herunder dannelse af farlige nedbrydningsprodukter).

 

 Klasse 9 - Forskellige farlige stoffer og genstande

Kriterier

Klasse 9 omfatter stoffer og genstande, som under transporten udgør en fare, som ikke er omfattet af overskrifterne for andre klasser.

Stoffer og genstande i klasse 9 inddeles på følgende måde:

M1 Stoffer, der kan være sundhedsskadelige ved indånding som fint støv.
M2 Stoffer og apparater, der kan danne dioxiner i tilfælde af brand.
M3 Stoffer, som afgiver brandfarlige dampe.
M4 Lithiumbatterier.
M5 Redningsudstyr.

M6 - M8 Miljøfarlige stoffer:

M6 Vandforurenende væsker
M7 Vandforurenende faste stoffer

M8 Genetisk modificerede mikroorganismer og organismer.

M9 - M10 Opvarmede stoffer:

M9 Væsker
M10 Faste stoffer.

M11 Andre stoffer, der under transport frembyder en fare, men ikke falder ind under definitionen på en anden klasse. Definitioner og klassificering

Stoffer og genstande i klasse 9 er opført i tabel A i kapitel 3.2. Henføring af stoffer og gen-stande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, til de relevante betegnelser i den-ne tabel eller til samlebetegnelserne i 2.2.9.3 skal ske i overensstemmelse med 2.2.9.1.4 - 2.2.9.1.14. Stoffer, der kan være sundhedsskadelige ved indånding som fint støv

Stoffer, der kan være sundhedsskadelige ved indånding som fint støv, omfatter asbest og asbestholdige blandinger.

 

 

 Kilde: ADR2011

<