Logo: Emballering, link til forsidenLogo: Emballering, link til forsiden
Emballering
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Emballering > Farligt gods

Introduktion til farligt gods

Den Europæiske Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR) blev udarbejdet den 30. september 1957 i Geneve under FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) og trådte i kraft den 29. januar 1968. Selve konventionen blev ændret ved en protokol til ændring af artikel 14, stk. 3, der blev udfærdiget den 21. august 1975 i New York og trådte i kraft den 19. april 1985.

Ifølge konventionens artikel 2 er international transport af farligt gods, som ifølge bilag A er udelukket fra transport, ikke tilladt, hvorimod international transport af andet farligt gods er tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

- betingelserne i bilag A for de pågældende former for gods, specielt med hensyn til emballering og mærkning, og

- betingelserne i bilag B for det køretøj, der transporterer det pågældende gods, specielt med hensyn til dettes konstruktion, udstyr og drift.

Ikke desto mindre bevarer den enkelte kontraherende part ifølge artikel 4 sin ret til at fastsætte regler for eller forbyde indførsel af farligt gods på sit område af andre grunde end hensynet til sikkerheden under transport. De kontraherende parter bevarer endvidere deres ret til ved bilaterale eller multilaterale aftaler at bestemme, at visse typer farligt gods, som ifølge bilag A er udelukket fra international transport, på visse betingelser kan transporteres på deres område, eller at der for farligt gods, som ifølge bilag A må gøres til genstand for inter-national transport, på deres område skal gælde betingelser, der er mere lempelige end betingelserne i bilag A og B.

Bilag A og B er jævnligt blevet ændret og ajourført, siden ADR-konventionen trådte i kraft. Opbygningen af bilag A og B

Beslutningen om at restrukturere ADR blev truffet på det 51. møde (26.-30. oktober 1992) i arbejdsgruppen for transport af farligt gods (WP.15) under UN/ECE’s udvalg for indenlandske transporter på grundlag af et forslag fremsat af Den Internationale Vognmandsorganisation (IRU) (TRANS/WP.15/124, afs. 100-108). Hovedformålet var at gøre bestemmelserne mere tilgængelige og brugervenlige, så de blev lettere at anven-de, ikke kun i forbindelse med internationale vejtransporter underlagt ADR, men også, gennem national lov-givning eller fællesskabslovgivning, med indenlandske transporter i alle europæiske stater, og i sidste ende at sikre en ensartet regulering på europæisk plan. En nærmere fastlæggelse af de pligter, der påhviler transport-kædens forskellige deltagere, en mere systematisk gruppering af kravene i forbindelse med de forskellige deltagere og en sondring mellem juridiske krav i ADR og de europæiske eller internationale standarder, der kan benyttes til opfyldelse af disse krav, blev også anset for nødvendig.

Den restrukturerede ADR, der blev vedtaget af WP.15, er i overensstemmelse med FN’s Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Model Regulations, the International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden), Den Internationale Luftfartsorganisations (ICAO’s) Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air og fuldt harmoniseret med Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID).

Et EF-direktiv, 94/55/EF (om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej) har fra og med 1. januar 1997 sat ADR-konventionen i kraft nationalt på landsdelene, og idag er vi noget til ADR 2011.

Endvidere er der bekendtgøreslen (om vejtransport af farligt gods) der indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 94/55 EF (ovennævnte), EF-tidende 1994 L319, side 1 samt Rådets direktiv 95/50/EF, EF-tidende 1995 L249, side 35.

Nationale regelsæt for hvert land beskrives ikke i på denne web-site, men en orientering om regler indenfor EU-fællesskabet og dermed gældende for Danmark skal gives.

Når farlige produkter emballeres i detailemballager/transportemballager og bringes på brugermarkedet, skal de opfylde bekendtgørelser herom, som er givet af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens bekendtgørelser tager som nævnt udgangspunkt i EU-direktiver om klassificering m.v. af farlige stoffer og produkter.
Således anvendes en anden inddeling end givet for transportsituationen, idet der benyttes ti fareklasser.
Faremærkningen er også anderledes, såvel ved farve som form og i enkelte tilfælde ved symbol.

Et produktflow for farlige stoffer fra producent til bruger kan anvende følgende stikord som "værktøj":

UN-No./Stoffets kemiske betegnelse (klassificering)
Transportform; transportvej/lufttransport (internationalt regelsæt)
'Destinationsland (nationalt regelsæt/internationalt regelsæt)
Fastlæggelse af detail/transportemballage udfra volumen/vægt, økonomiske aspekter og - ikke mindst - en typegodkendt enhed
Faremærkning - samt anden relevant (ikke nødvendigvis krævet) mærkning om f.eks. håndtering (ISO-symboler)
Korrekt udfyldelse af transportdokumenter
Hermed kan transportkolliet begynde sin rejse.

Farligt gods - betyder ikke nødvendigvis en farlig transport.

Transport af farlige stoffer skal foregå i følge givne regelsæt udfra intelligens og sund fornuft og på et for omgivelserne ringe risikoniveau.